Havregryns æblekage

Havregryns æblekage

Det er sæson for æbler, og i år er en særdeles god sæson.  Vores frugttræer er ved at sprænges, af de saftigste og de lækreste æbler.  Der findes mange spændende opskrifter,  hvor man kan bruge sine æbler. Herhjemme er vi dog ikke helt så gode, til at spise kager med hele æblestykker. Derfor er denne opskrift perfekt, og jeg er ret sikker på, du også vil elske den!

Opskrift
5dl  Mel
2,5dl havregryn
2,5dl sukker
2 tsk kanel
2 tsk bagepulver
2 tsk vaniljesukker
1/4 tsk salt
2dl olie
2 Æg
2,5dl Æblemos
1dl yoghurt naturel eller skyr

Bage kagen ved, først at røre alle de tørre ingredienser sammen. Pisk derefter æblemos, æg, yoghurt, sukker og olie i en anden skål. Tilsæt de tørre ingredienser og pisk yderligere et par minutter. Hæld dejen i en form og bag den ved 175° i cirka 45 minutter.

Hvor dejlig nemt er det ikke lige.

Pynt den eventuelt med æbleglasur, som laves ved at blande 2 dl flormelis med ½ deciliter æblemos.

 

print
Share on Facebook
2 comments on “Havregryns æblekage
  1. Lene siger:

    Hej Vibeke

    Jeg spekulerer over om du måske har glemt sukker i ingredienslisten? Det eneste sted jeg kan se sukker nævnt er der, hvor det skal piskes sammen med æblemos, æg, yoghurt og olie.

    Vh Lene

    • Deluxmor siger:

      Hej Lene
      Det har du da fuldstændig ret i!! Den linje må være smuttet, da jeg rettede i indlægget for et par uger siden. 1000 tak fordi du gjorde mig opmærksom på det. Det er jeg oprigtigt taknemmelig for. En kage er ikke meget ved, uden sukkeret 🙂
      De bedste hilsner
      Vibeke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *