Drik vand i varmen

Drik vand i varmen

imageSensommer som den vi har nu, er jeg kæmpe fan af. Det er jo fantastisk at pigerne midt i september kan lege vandkamp udenfor, mens mor ligger og nyder solen.

imageMen vidste du, at når temperaturen er på ca. 30 grader, så fordobles kroppens væsketab. Vi mister altså 1/2 liter ekstra væske om dagen, og det er vel at mærke når vi sidder i skyggen og ikke bevæger os. Er man derimod aktiv eller ude i solen, hvor der kommer sved på panden, så vil væsketabet være væsentligt større.

Normalt bør voksne indtage ca. 2,5L væske om dagen – bare roligt halvdelen får vi gennem maden. Så vi skal kun drikke 1 – 1,5L væske. Børn skal indtage ca. 1,5l væske (igen kommer halvdelen gennem maden)

Men på de her varme sensommer dage, skal voksne altså op, og drikke ca 2,5L væske. Og dit barn skal drikke ca. 1,5L væske. Det er jeg ikke god til, jeg er faktisk rigtig dårlig til at mærke, at jeg er tørstig. Og min mindste skummus har det på sammen måde.

imageMen hvad sker der egentligt, hvis vi ikke drikker nok? Her er de mest gængse symptomer på dehydrering:

  • Træthed – kroppen går i dvale, når den mangler væske. Den forsøger at holde dit aktivitets niveau på et minimum, for at spare på den mængde vand du giver den. Så i bund og grund er du måske slet ikke træt og doven, du er måske bare tørstig.
  • Mørk urin – jo mindre vand du indtager, jo mindre vand kan du tisse. Men mængden af affaldsstoffer i urinen er den samme. Så jo mindre væske de kan blandes op med, jo mere koncentreret bliver din urin, og dermed også mørkere. Du vil nok også opdage, at der er langt imellem tissepauserne, når du er dehydreret.
  • Hovedpine – hjernen ligger og svupper rundt i en lille væskepool, så den kan blive beskyttet mod slag på hovedet. Drikker du ikke nok, vil denne pool, tørre en smule ud, og det kan din hjerne ikke lide. Faktisk er den et meget følsomt organ, og hvis der mangler væske i poolen, vil hjerne kunne komme i kontakt med overflader, som dermed skaber smerter – altså hovedpine. Drikker du væske, vil kroppen automatisk fylde poolen op, og smerterne stopper derfor.
  • Koncentrations besvær – faktisk kan din præstationsevne være faldet med 10% inden du begynder at mærke, at du er tørstig. Og jo længere tid der går, inden du indtager væske, jo mere og mere falder din præstationsevne. Så tjek lige væskebalancen, inden du tager til eksamen
  • Tørre slimhinder og tør hud – når kroppen mangler væske, vil den forsøge at sende væske til de vitale organer. Det betyder hud og slimhinder bliver nedprioriteret, og du vil opleve at huden ser tør og skallet ud, eller at dine slimhinder kan virke irriteret. Faktisk vil du kunne tjekke dette, ved at tage en hudfold op. Falder den ned med det samme, er det gode tegn. Men bliver den “stående” lidt tid, skal du nok ud og finde dig et par glas vand.
  • Muskelkramper – når vi sveder meget, mister vi en del af kroppens salte. Dermed opstår der ubalance i kroppen, og dens evne til at sende signaler til nerverne. Mangel på væske og dermed salt i kroppen, kan irritere musklerne, som begynder ukontrolleret at trække sig sammen.

 

imageLængerevarende og voldsom dehydrering vil føre til påvirket bevidstheds niveau og til hospitals indlæggelse. Så pas lige på dig selv, og ikke mindst PAS PÅ DIT BARN!!

Herhjemme er fryseren i hvert fald fyldt med trekantede sodavandsis, og køleskabet proppet med kolde væsker. Og husk kaffe, te, sodavand osv. tæller med i regnskabet.

print
Share on Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *