Madpakke snack med god samvittighed

Madpakke snack med god samvittighed

Der er ikke meget sjov ved 4 halve, kedelige rugbrødsmadder. Det kan vi vist ikke komme udenom! Så hvordan dælen pepper man lige børnenes madpakker op. Især når man har børn i børnehave med streng sukker politik, hvor selv en halv rugbrøds mad med pålægschokolade, er nok til at man får en irettesættelse, når barnet hentes.

Vi har i lang tid været storforbrugere af ostehaps og Castus frugtstænger. Men på et eller andet tidspunkt kører de også død i det, hvis det bliver mere reglen end undtagelsen.

Mor her er derfor super glad for at have fundet Fruit Funk. De er små hapser lavet af 100% ren frugt. Lidt i samme boldgade som frugtstængerne, men alligevel ikke helt det samme. De kommer i knitrende poser, med Disney motiver. Poserne er nemme at åbne, så selv børnene kan finde ud af det. Der er absolut ingen tilsætningsstoffer, og tænk sig de smager oveni købet godt. Ulempen ved mange “sunde” købealternativer er nemlig, at ingen i familien kan li dem.

Men her er alle fan, og de er nu blevet til madpakke forkælelse for både store og små i familien.

Ud over madpakken er de altså også fast inventar i handskerummet. I ved med garanti godt, hvordan hysteriske børn i ulvetimen, kan drive forældre til vandvid. Så når vi er på farten og dette sker, kommer poserne frem fra handskerummet. Og mens blodsukkeret på bagsædet stabiliseres, stiger mors overskud heldigvis igen.

Vi har fundet vores i Fakta, men de forhandles også hos Netto. Og hvis de ikke er kommet til din nærmeste Bilka eller Føtex endnu, så er de garanteret liiiiige på trapperne.

print

Share on Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *