Manden er på kursus, og når vi 3 tøser er selv hjemme, SÅ skal der hygges! Derfor har mine piger bestilt pandekager til aften. Og når der kun er piger til at spise dem, så går vi ALL-IN og laver lyserød pandekagefest.
Disse pandekager er verdens nemmeste OG de lækreste svampede, der findes, hvilket kun gør dem endnu bedre.
Opskriften:
230g mel
1 spsk sukker
1 tsk vaniliesukker
5dl mælk
2 æg
1/2 tsk salt
Det hele piskes på rørmaskine til der ingen klumper er. Dejen behøver ikke stå inden brug. Kom lidt smør panden, og derefter dej svarende til den størrelse pandekager man ønsker.
Det krævede (naturligvis) lyserød flødeskum, lyserød kokoskrymmel, lyserød saftevand, lyserød smoothie og fine fristende røde jordbær. Mindre kunne da ikke gøre det.
Dog fik pandekagerne lov at beholde deres egen gyldne farve. Jeg ved godt, det er meget moderne med farvede pandekager. Men jeg synes nu stadig helt almindelige pandekager, får mundvandet til at løbe lidt mere.