Bikube lagkage

Bikube lagkage

imageMin absolut favorit kage er bikuber. Den sprøde marengs sammen med flødeskummen med chokoladestykker…..SÅ bliver det bare ikke bedre!!

Og jeg har opdraget min familie godt, for nu er det ikke bare min ynglings kage – nu er det hele familiens.

Og når man skal bage dem til flere, er det bare meget nemmer med en stor lagkage. Så derfor er den lille bikube herhjemme, blevet forvandlet til en lagekage. Og det bliver den bestemt ikke dårligere af.

Opskrift:
4 æggehvider
200g sukker
1/2l  fløde
1 tsk vaniljesukker
100g chokolade
Chokoladepulver

Pisk æggehviderne stive sammen med 4 spsk. af sukkeret. Når hviderne er blevet helt stive, hældes resten af sukkeret i, og der piskes yderligere 4-5 min. Det er vigtigt at du pisker i lang tid, da marengsen ellers vil “skille” i ovnen, og se underlig ud.

Hæld marengsdejen i en sprøjtepose. Lav toppen og bunden af kagen, ved at sprøjte 2 spiralcirkler på bagepapir. Cirklerne skal være ca. 30cm i diameter. Derefter bruger du resten af marengsen til at lave små toppe eller macarons til kagens pynt.

Sættes i ovnen ved 100grader i ca. 1 1/4 time. Lad marengsen stå på bagepladerne mens de køler af, da de ellers nemt knækker.
Mens de står og køler af, hakker du chokoladen. Pisk derefter fløden stiv sammen med vaniljesukkeret. Vend forsigtigt den hakkede chokolade i flødeskummet.

Fordel chokoladeflødeskummet oven på den ene kolde marengs bund (gem lidt af flødeskummet til pynt). Læg derefter den anden bund oven på flødeskummet.
Pynt til sidst din lagkage med de små marengstoppe, og resten af flødeskummet. Drys chokoladepulver, med en sigte, over den færdige lagkage.

Træd tilbage og nyd synet af verdens bedste lagkage – Bikubelagkagen


print

Share on Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *