Citron fromage – den absolut bedste

Citron fromage – den absolut bedste

imageCitronfromage er, for mig, fyldt med minder fra min barndom.
Det var den klassiske dessert til nytårsaften, som min mormor altid havde med. Og den var altid en vinder
Den er altid god, både til hverdag og til fest. Og denne opskrift er super nem at lave, til trods for, der skal husblas i.

Den kan laves i god tid, og bare stå klar i køleskabet.

Opskrift:

Saft af 2 citroner
2,5dl fløde
4 æggehvider
4 æggeblommer
130g sukker
4 blade husblas

Læg husblasen i blød i et glas koldt vand. De skal dækkes helt af vandet.

Pisk æggeblommerne med sukkeret, til du har en lys æggesnaps.
Pisk æggehviderne stive.

Pisk fløden stiv, og vend den i æggesnapsen. Varm derefter forsigtigt husblasen i en gryde, sammen med citronsaften, over svag varme. Husblasen skal bare lige smelte. Tag derefter gryden af varmen. Hæld lidt af fløde/æggesnapsen ned i husblasen, og pisk det. Tilføj lidt mere af æggesnapsen og pisk, fortsæt indtil du har en mængde svarende til et glas.

Derefter hælder du husblas blandingen over i fløde/æggesnapsen, og røre det rundt. Tilsæt til sidst de stiftpiskede æggehvider.

Hæld citronfromagen i en form eller portionsglas, og stil den på køl i køleskabet. Skal stå min. 1 time, for at blive tilpas stiv.

Pynt evt med flødeskum, chokolade, citronskræl og små citronmelisse blade.


print

Share on Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *