Gode råd til USA turen

Gode råd til USA turen

imageHar du planer om en tur til USA, og er det din første gange derover, kommer her et par gode fif 🍀

Trafik:
imageDer er utrolig mange biler på vejene. Både inde i byerne, men også på “landevejene”. Alle biler har automatgear. Så tag en rulle gaffatape med hjemmefra, og tap venstre ben fast, hvis du ikke er vant til automatgear 😆 Du skal ikke være så bange for det, øvelse gør mester, og du lærer det ret hurtigt.

Amerikanerne er ret kreative i deres kørsel, men de er samtidig også ret hensynsfulde.
Her holder man ikke til venstre på vejene. Det er tilladt at overhale i alle baner, også indenom som vi dansker vil sige. Men det giver faktisk en rigtig roligt og glidende trafik. Men du skal væbne dig med tålmodighed, når du kører i storbyerne. Korte afstande kan tage meeeeget lang tid.
Afkørsler på motorvej og i byer, ligger både til højre og venstre, så hold dig i midterste vejbane. Så kan du nemmere komme med den ønskede afkørsel. Det kan være svært at skulle køre fra højre vejbane til en afkørsel i venstre side, hvis du skal krydse 6 vejbaner i myldertid 😉
Derudover har de en regel, vi ikke kender i Danmark . Her må du altid køre til højre i et lyskryds, selvom lyset er rødt! Du skal bare sikre at der er plads til dig. Kommer der trafik fra venstre side, skal du naturligvis holde tilbage, hvis du har rødt lys. Men er er der fri bane, må du gerne svinge til højre, selvom du har rødt lys.

4 way stop bruges også i rigtig mange vejkryds. Her SKAL bilen holde stille ved stop stregen. Derefter kørere man efter tur, alt efter hvem der kom først. Tøver du selv når det er din tur, venter de andre ikke på dig. De kører over i stedet, så der gælder det om at holde sig til! Ellers kommer du ikke ud.
Du vil også opleve, at de flittigt bruger bilens horn. Så tag det ikke for tungt, hvis nogen dytter af dig.

Hoteller:
imageDer findes et kæmpe udbud af overnatnings muligheder. Det nemmeste er klart at bruge booking.com eller hotels.com. De er overskuelige at bruge, og kan hjælpe med at finde gode overnatninger til gode priser. Jeg foretrækker personligt hotels.com, pga den prismæssigt er mest overskuelig. Vælger du at bruge booking.com, skal du selv være opmærksom på, at tillægge hotelskat, oven i den pris de oplyser, og at denne skal betales ekstra på hotellet. Procentsatsen variere alt efter stat, og kan derfor gøre det svært at gennemskue den endelig pris for overnatningen. Hos hotels.com får du den reelle pris oplyst.
I bund og grund ender prisen på det samme, selvom booking.com virker billigst ved første øjekast. Fordelen ved hotels.com er også, at du optjener gratis overnatninger. For hver 10. overnatning, får du en gratis overnatning på din “konto”.

Internet:

Vær opmærksom på, at selvom det fremgår at der er internet på hotellet, kan forbindelsen ofte være meget ustabil – til tider slet ikke eksisterende.

Derimod er der ofte rigtig god gratis wi-fi i de fleste fastfood restauranter, butikker, restauranter og offentlige steder. Så benyt det istedet, hvis du har brug for netforbindelse.

Økonomi:
imagePriser på supermarkeds produkter, og restaurant priser, ligger meget i samme prisklasse som hjemme i Danmark. Du spare måske 15-25% sammenlignet med derhjemme. En Big Mac hos MacD koster ca $6 (40kr). En lille Starbuck frappes koster ca $4 (27kr). Sandwich på alm. standard gade restauranter ligger på ca $10-15 (70-100kr). Hovedretter ligger på $15-25 (100-160kr). Men vær opmærksom på, at retterne ofte er store portioner, og det er tilladt at dele 😃 Spiser du ikke op, er det helt normalt at få pakket sine rester ned, og tage dem med. Flere steder kigger tjenerne faktisk underligt på dig, hvis du siger du ikke ønsker at få det med.

Bestiller du drikkevarer er det normalt at der er gratis refill med i prisen (ihvertfald på fastfood restauranterne). Her får du bare en kop udleveret, og fylder op så mange gange du har lyst.
Herhjemme i Danmark er vi vant til, at moms indgår i den oplyste pris. Sådan er det ikke i USA. Vær meget opmærksom på dette, da du ellers kan få en ærgelig overraskelse, når regningen kommer. Moms satserne er forskellig for hver produkt kategori, og for hver stat.
Vi købte en barbie i Wal-Mart (et supermarked), som på prisskiltet kostede $35 (240kr). Ved kassen blev der tillagt moms på 8%, således at dukken endte med at koste $2,8 (19kr) ekstra.
Det samme gælder for souvenir, restaurantbesøg, service på hoteller osv. Vi oplevede ofte at spise på en restaurant, hvor der på regningen var tillagt skat til de priser, der stod på menukortet. Til gengæld blev der ikke tillagt skat til priserne, når vi spiste/drak hos de kendte fastfood kæder (MacD, Starbuck, Sunset osv)
En af de ting der ikke kom skat på, var madvarer i supermarkedet og billetter til attraktioner.
Set ud fra en danskers øjne, bliver det lidt ugennemskueligt, når man ikke kan regne med de oplyste priser, og samtidig ikke ved om der kommer skat på, eller hvilken procentsats man skal påregne. Ofte ligger satsen på 8-10%. Mit bedste råd er, at spørge personalet, hvis du er i tvivl.

Håber du kan bruge disse små råd i din planlægning. Og jeg ønsker dig den allerbedste tur til USA! Det er et helt fantastisk land, og du kan roligt glæde dig 😄😄😄 Har du nogle gode fif, som du synes mangler, er du hjertelig velkommen til at skrive dem i en kommentar. Det er så dejligt, når vi kan hjælpe hinanden 👏🏻

print

Share on Facebook
4 comments on “Gode råd til USA turen
  1. Christina johnsen siger:

    Tusind tak for et godt indlæg med TIPS til USA
    Vi er i fuld gang med planlægning af en måneds rejse næste år i maj …
    Tak igen
    Hvis I var i Lad Vegas kunne jeg rigtig godt tænke mig at vide, hvor I boede … Syntes det er svært om man skal vælge The Strip eller vælge hotel udenfor byen..
    Pft
    Christina

    • tullemor siger:

      Hejsa Christina
      Åhhh hvor bliver det skønt, i kan godt glæde jer til, jeres livs oplevelse!
      Vi boede 3 nætter i Las Vegas – byen der aldrig sover 🙂
      Vi har 2 piger på 6 og 8 år. Derfor valgte vi at bo på Cirkuc Cirkuc (plus de havde nogle VIRKELIG gode tilbud på værelser). Las vegas er en by, hvor der ikke rigtigt er plads til børn, derfor er Cirkus Cirkus et meget godt valg. De har nemlig en forlystelsespark inde i hotellet, hvor man sagtens kan bruge en dag. Bare vær opmærksom på, at man skal betale dags armbånd for at prøve tingene. Derud over har Cirkus Cirkus også et kasino oven over kasinoet med spilsmaskiner of forskellige markedsplads lege (kaste bold og ram flasker, fiskespil, pilespil osv). De er nemlig ret strikse med, at børn ikke må være i spilleområderne – hvilket betyder, de stort set ikke må være nogle steder! Når det er sagt, så ville jeg aldrig vælge det hotel igen. Jeg har tidligere boet i Las Vegas på The stripe, og det vil jeg til enhver tid anbefale andre. Det er her du oplever DET VIRKELIGE Las Vegas. Og den skønne udsigt over The Stripe om natten, den kan du kun få hvis du bor på selve gaden.
      Håber det hjalp lidt på dit spørgsmål? Du er altid velkommen til at sende flere spørgsmål 🙂
      De bedste hilsner
      Vibeke

  2. Christina siger:

    Kære Vibeke …
    Nu er det mig igen jeg har læst dine skønne indlæg om jeres tur til USA flere gange og håber det er ok – at jeg lige spørger igen

    For øvrigt TAK for dit tidligere svar – fedt med TIP ..!

    Hvordan med bil ..?? er ved st kigge på det og syntes det er en jungle mht forsikring – vi skal jo ikke overforsikres, nu har vi3 børn med – så det skal være en stor en af slagsen, så vi har ok plads. Men tilkøbte I nogen forsikringer ved afhentning af bilen?

    På forhånd mange tak

    Kh

    Christina

    • Deluxmor siger:

      Hej igen – og stort undskyld det sene svar. Jeg kom simpelthen fra det igen.
      Der var en standard forsikring med, da vi bestilte bilen, så den havde vi selvfølgelig. Jeg kan ikke anbefale jer at leje en bil, uden forsikring. Det kan blive en dyr og ubehagelig oplevelse. Da vi skulle afhente bilen, ville de såååå gerne opgradere og mersælge – bla. også forsikringer af enhver art. Vi valgte at tilkøbe en glas og vejhjælps forsikring. Således at hvis der skete noget med bilen, kunne vi får vejhjælp og en ny bil til rådighed indenfor 24 dage (der var vist også noget glasforsikring i, som standard forsikringen ikke dækkede). Denne ekstra forsikring kostede omkring $4 pr dag. Vi fik ikke brug for den, og min holdning var nok lidt at den gik under kategorien overforsikring. Men jeg har en (til tider) meeeeget fornuftigt mand, som gerne ville have denne ekstra forsikring. Og hvis det kan give ro i sindet, så er de penge nok givet meget godt ud. Håber du kan bruge det til lidt, selvom det ikke egentlig gav dig noget konkret svar.
      De bedste hilsner
      Vibeke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *