Lav smukke hårbånd på 3 min – DIY

Lav smukke hårbånd på 3 min – DIY

imageHårbånd lavet af 3 simple ting fra skuffen og 3 min. af din tid. Vi har præsteret at lave et hårbånd, på vej ud af døren, fordi den ene af pigerne liiiiige manglede et, der matchede tøjet.

Herhjemme har vi 2 små prinsesser, med langt hår. Det betyder, at der bliver lavet mange hestehaler, fletninger – you name it, og der bruges mange hårbånd. Sjovt nok kan de tage afsted i skole med 3 elastikker og hårbånd, og kommer hjem uden noget. Og de har ikke den fjerneste ide om, hvor det er blevet af. Har en mistanke om, at i et hjørne på skolen, ligger verdens største nullermand af elastikker. I længden kan det blive lidt dyrt at investere i det ene hårband efter det andet til 20-40kr. Så derfor er denne DIY nærmest livredder herhjemme. Den tager ingen tid, koster ingen penge, og er så nem at pigerne selv kan lave dem!

image1. Start med 2 alm elastikker (den tynde slags)

 

 

 

image2. Bind et råbåndsknob af de 2 elastikker.

 

 

 

image3. Således så er de 2 elastikker “bundet” sammen

 

 

 

image4. Brug et hvilket som helst bånd du har liggende i skuffen, eller i kassen med gavebånd. Lim enden rundt om den ene elastik med super lim. Pas på fingrene, ellers hænger de sammen. Klip båndet til, så det passer om hovedet.

 

 

image5. Lim den anden ende til på samme måde.

Og wupti – et stk super nemt og super flot hårbånd

 

image


print

Share on Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *