Hjemmelavet skyris – den fedtfattige is

Hjemmelavet skyris – den fedtfattige is

Is is is is – vi kunne leve af is, hvis vi fik lov.
Så det er godt med et sundt alternativ, når isspisningen tager overhånd.

Disse is kan laves i et væld af muligheder – det kan faktisk godt give problemer herhjemme, når man så skal beslutte sig. Heldigvis har jeg været på besøg, hos en i min mødregruppe, som havde de største og lækreste brombær i haven. Når man så får lov at fylde skålen, så er det til tider en kunst at kunne begrænse sig. Ikke min stærke side, så derfor er jeg gået i krig med at finde alverdens måder at bruge brombær på.

Denne skyris er den oplagte kombination. Den er virkelig lækker med de friske bær, og så giver den ikke dårlig samvittighed, når man spiser den (eller giver den til børnene).

Opskrift:
250g Skyr (jo lavere fedtprocent jo sundere bliver de)
1,5 spsk sukker
1/2 tsk vaniljesukker
50g bær (ca. 10 store brombær)

Mos brombærrene let, med en gaffel. Det er nemmest i en lille skål, så saften ikke løber ud over det hele.

Rør skyr, sukker og vanilje sammen. Bare med et alm hånd piskeris, til det er blande. Der er ikke brug for maskinparken, i denne opskrift.

Hæld de mosede brombær ned i skyr’en, og rør rundt 2-3 gange. Endelig ikke mere, hvis du ønsker at beholde dem “marmoreret”.

Hæld isen i forme, og stil dem i fryseren min. 4-6 timer. Jeg bruger formene fra Nicolas Vahe – de er simpelthen så nemme at bruge. Størrelsen på isen er passende, og så er prisen på 80kr acceptable. Du kan købe formene HER, hvis du også gerne vil have dem.

Jeg valgte at smelte lidt chokolade, som isene blev dyppet i, lige inden servering.  Det gør dem selvfølgelig noget mindre sunde, men til gengæld bliver de liiiige det lækre. Og når det er weekend så må man gerne. Desuden viser forskning jo, at mørk chokolade er sundt for os. Så hvis du dypper dem i 70% chokolade, så bliver de jo praktisk talt sundere 😉 Sørg for at isene kommer lige fra fryseren, og er så kolde som muligt, når du dypper dem i chokoladen. Det gør det meget nemmer for chokoladen at hænge fast.

Rigtig god fornøjelse.

print

Share on Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *