Hygge og brætspil

Hygge og brætspil
imageDette indlæg indeholder affiliates.

Kulden og mørket har efterhånden jaget os indenfor. Men ærlig talt er det faktisk ret hyggeligt, at krybe sammen i vores små huler. Kravle ind under tæpperne, frem med de varme kopper kaffe, te eller kakao – og så frem med et smask hyggeligt brætspil. Det lugter bare såååå langt væk af søndage og familiehygge, og det er i mine øjne selve essensen af livskvalitet. Men hvilke spil er det så, man skal finde frem fra hylderne. Det er selvfølgelig en smagssag og et temperament spørgsmål. Jeg vil dog tillade mig at have en mening om det, da jeg har tilbragt VIRKELIG mange timer af mit liv, foran et spillebræt. Spil og puslespil var mit absolut favorit legetøj som barn, og er det stadig, selvom jeg nu er blevet voksen.

Her får du mine favoritter, måske de også kan være med til at sprede hyggestemning i dit hjem. Og måske du kan bruge et par fif til julegave ønskerne, det er jo snart ved at være den tid.

I dette indlæg vil jeg tage udgangspunkt i familiespillene, hvor både mine 2 døtre på 6 og 8 år, og vi voksne kan være med.

vildkattenVildkatten

Dette er ikke en af de gode gamle, men det har været på markedet i flere år. Det kræver en del bordplads, men det er sådan set også det eneste. Her gælder det om at være den hurtigste, og den med de bedste øjne. Og hvis du tror det kun er for børn, så burde du prøve et spil. Er der bare den mindste smule konkurrence gen i dig, er du sikker på at blive fanget.

Fra 5 år og opefter.
Koster 249,95 og kan købes HER

triominos-deluxeTriominos Deluxe

Dette geniale spil minder lidt om det kendte domino, blandet med tal og rummikub.
Tallene skal passe sammen, men fordi brikkerne er trekantede, er kombinationsmulighederne meget større, end ved det almindelige domino.
Spillet er super godt for dit barn. Både fordi der ligger en masse taktik i spillet, men også fordi du leger talforståelsen ind hos dit barn. Og så holder det de små grå i gang, hos forældrene.

Fra 6 år og opefter.
Koster 249,95 og kan købes HER

kalahaKalaha

Dette spil kan vi bare ikke komme uden om. Jeg har ikke tal på, hvor mange timer jeg, i min barndom, har brugt på dette spil. Det bliver bare ved med at være sjovt. Så det er naturligvis fast inventar herhjemme i spilleskabet. Du kan få det i talrige udgaver, og i mindst lige så mange prisklasser. Jeg har valgt denne billige udgave, fordi i bund og grund er spillet lige så sjovt, om det er med plastikkugler eller med ægte marmorkugler. Men jeg lader det være helt op til dig temperament, hvad du er til.

Fra 4 år og opefter.
Koster 69,95 og kan købes HER

sequenceSequence Spil

Når du parrer et kortspil med et brætspil, får du denne geniale kombination. Spillet er fra 7 år, men jeg vil ikke anbefale dette spil, hvis din børn skal spille alene. Der kræver en voksen og lidt vejledning. Vi har efterhånden spillet det SÅ mange gange herhjemme, at vores datter på 8 år kan være med alene. Men det er et spil med strategi på højt plan, så hjælp lige jeres børn. Eller endnu bedre – spil på hold med dem. Vi teamer op, med et barn og en voksen på hvert hold, og så er duellen ellers i gang. Spillet kan med fordel spilles med 4 hold, så inviter naboerne eller bedsteforældrene med.

Fra 7 år og opefter.
Koster 299,95 (kan købes på tilbud til 179,95 lige HER)

unoUNO

Dette spil kan vi altså ikke komme udenom. Enhver spillesamling er ikke komplet, før du har UNO. Og skal det være helt rigtigt, skal du lige lave lidt æseløre på nogle af kortene.
Her kan selv de mindre børn være med. Det hedder sig, at spillet er fra 7 år, men efter et par forsøg kan de 5 og 6 årige sagtens være med. Spillet er dejligt ligetil, og kan spilles alle steder – ved bordet, på græsplanen eller på bagsædet af en bil.
Det er et af de spil, der ikke behøver tage halve og hele timer at spille.

Fra (7) år og opefter.
Koster 129,95 og kan købes HER

game-of-life-juniorGame of Life Junior

Det sidste spil bliver en joker. Jeg har nemlig ikke spillet det før, men det er helt klart kommet på ønskesedlen til jul.

Det er et sjovt brætspil, hvor man rykker sin bil rundt på brættet mens man udlever en eventyrfyldt dag. Barnets kreative tænkning kommer på en prøve, alt imens det skal indsamle stjerner. Der er opgavekort med i spillet, så hvis ikke en af deltagerne har lært at læse, skal der bruges lidt voksenhjælp.

Fra 5 år og opefter.
Koster 197,95 og kan købes HER

print

Share on Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *